Modern Desktop

Cloudbaserede løsninger vinder i højere grad indpas i måden vi arbejder og opbevarer data på. Cloudløsninger fra Support-IT Network er løsninger, som fokuserer på jer og jeres behov, da vi ved, at virksomheder er forskellige og dermed også sagt at virksomheder arbjeder forskelligt og stiller forskellige krav til deres IT løsning.

Derfor har vi udviklet forskellige byggesten, som samarbejder bedst muligt med Microsoft Office 365 og gør IT hverdagen lettere for jer, så det passer til netop jeres arbejdsgang.

Hvordan kan Support-IT Network være behjælpelig?

Modern Desktop indbyder til fleksibilitet og samtidig produktivitet. Det kan særligt være givende for dig, hvis arbejdsgang bærer præg af at være på farten. Helt lavpraktisk gør Modern Desktop det muligt at afvikle alt arbejde på den lokale computer, hvor data og mail er placeret i skyen. Synkroniseringsmuligheder gør det muligt at arbejde hvor som helt og når som helst, idet du ikke er afhængig af at have konstant internetforbindelse for at kunne tilgå dit firmadata. Alt dette kan afvikles uden at gå på kompromis med din virksomheds sikkerhed.


Cloud baserede pakkeløsninger

1-2-3 HybridCloud

Vi tilbyder 1-2-3HybridCloud, som giver en række fordele i forhold til fleksibilitet og brugervenlighed. 1-2-3HybridCloud kombinerer det traditionelle fjernskrivebord med Microsoft Office 365 i en homogen opsætning, hvor du frit kan vælge arbejdsplatform for den enkelte bruger indenfor samme organisation, dvs. same bruger både kan arbejde via fjernskrivebord og den lokale computer. Med denne løsning fra os behøver du ikke at bekymre dig om support, sikkerhed, software og hardware – det tager vi os af.

Kombinationen af Fjernkrivebordet og en lokal Microsoft 365 løsning kan særligt være givende, hvis din organisation benytter programmer som endnu ikke er cloud-klar. Det kan eksempelvis være programmer som ældre versioner af C5, Navision eller visse typer databaserelaterede programmer.

Overvejer du en cloudbaseret løsning, bør du være opmærksom på følgende:

1. Hotline og support

Det er en misforståelse at tro, at behovet for IT-support ophører, når man vælger en cloudløsning. De udfordringer man har på en fjernskrivebordsløsning vil umiddelbart være de samme i en cloudbaseret løsning. Der vil stadig være lokal administration, som kan være en tidskrævende opgave selv at varetage. Herunder ligger brugeradministration, opsætning af printer, håndtering og opdatering af øvrigt software mm.

2. Sikkerhed

Det er vigtigt at sikre sine data, hvad end de ligger i skyen, lokalt eller sendes via mail. Dette er vigtigt i henhold til GDPR, men især også for din virksomhed. Derfor er det vigtigt at have de rette redskaber til at beskytte sine data såsom antivirusprogrammer, kryptering af harddisk, sikker mail løsning, backup generering mv. Her skal du være opmærksom på, at lagring af data i skyen ikke bør betragtes som backup men blot en kopi, der er synkroniseret til din lokale PC. Da der ikke er backup af data i Microsoft Office 365, er det meget vigtigt at huske dette tillægsprodukt.

3. Software

Nogle programmer kan endnu ikke anvendes til cloudbaserede løsninger. Det er derfor vigtigt at undersøge, om dine programmer er cloud-klar, inden du giver dig i kast med en cloudbaseret løsning. Det hjælper vi selvfølgelig gerne med at få et overblik over.

4. Hardware

Skift til en cloudløsning stiller andre krav til hardware, end vi er vant til fra fjernskrivebordsløsningen. En tommelfingerregel er, at hvis din PC er ældre end 3 år, skal den sandsynligvis udskiftes. Vi anbefaler følgende minimumskrav: hurtig CPU, Intel i3 eller i5, 256GB SSD harddisk, 8GB ram og Windows 10 Pro. Vi står selvfølgelig klar til at hjælpe med at finde de rigtige produkter.


Går du med overvejelserne om en cloudløsning og vil gerne høre nærmere om,
hvordan vi hos Support-IT Network kan hjælpe netop din virksomhed,
er du velkommen til at sende en mail til cloud@sit.dk, så ringer vi dig op.

Udfyld formularen, hvis du ønsker at vide mere om hvad vi kan gøre for netop din organisation

Bliv ringet op og få et tilbud