Filserver

Uanset om løsningen ender i en On-Premise filserver eller filer i SharePoint (Microsoft 365) er vi klar til at hjælpe jer helt i mål med løsningen. Vi sikrer at jeres data ligger sikkert, at I kan få adgang til dem fra de systemer, hvor der er behov for det, samt at der er backup af jeres data. Vi kan ligeledes bistå med dataflytning fra en filserver til en anden, hvis det behov skulle opstå.

On-Premise

En On-Premise fileserver kan stå lokalt i et serverum hos jer, men kan også med fordel co-hostes i vores datacenter. En On-Premise filserver er det oplagte valg når man kører Remote Desktop eller en Klient Server løsninger. Der vil også være mulighed for at opnå adgang til data via VPN forbindelser, enten Site-to site (kontor til datacenter) eller Site-to-client (pc opretter forbindelse til datacenter). På denne måde opnår du fuld kontrol over dine data som vil være placeret i Danmark, i et af de bedste datacentre.

Ønsker man at dele sine filer, kan man tilkoble FileDrive på denne løsning. Med FileDrive kan filer tilgås via browser og de kan deles med andre udenfor din organisation.

FileDrive gør den tradionelle filserver til en moderne platform, hvor filer nemt kan deles og tilgås, og sikkerheden styres centralt. FileDrive er derfor det oplagte valg, hvis du ønsker fuld kontrol over din data, samtidig med du ønsker det skal være nemt at dele med andre.

SharePoint

Denne løsning henvender sig mest til dem der ønsker at køre Modern Desktop, men kan også benyttes i andre sammenhænge. Data ligger på en SharePoint server hos Microsoft og fungerer faktisk som en slags hjemmeside, hvor data er placeret. Man tilgår så data ved at logge ind på sin konto. Man har yderligere mulighed for at synkronisere data til sin lokale computer eller fjernskrivebord og arbejde i en Stifinder som man er vant til. En af de store fordele ved SharePoint er, at når data er synkroniseret lokalt, kan du arbejde i data uden at have internetforbindelse. Dine ændringer synkroniseres til SharePoint så snart du har internetforbindelse igen.

Bemærk at data ligger i skyen og første gang man åbner en fil skal den downloades, så man kan opleve at filen er langsom om at åbne første gang.

Når man bruger SharePoint er der indbygget funktion til at dele filer og mapper. Det hele gøres via browser og man kan begrænse med hvem filer må deles på de enkelte sites, så man ikke ved et uheld kommer til at dele interne data.

Kontakt os allerede i dag for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer
med at opbevare jeres virksomheds data på en sikker måde.