GDPR

General Data Protection Regulation (GDPR) handler om at beskytte personlige data, dvs. at sikre at oplysninger om din virksomheds kunder, klienter og medarbejdere ikke falder i de forkerte hænder. GDPR skal være med til at beskytte data mod misbrug ved at sikre, at data kun bliver indsamlet, behandlet og lagret under strenge betingelser og til lovlige formål.

Ifølge GDPR defineres personlige data som enhver form for information relateret til en person såsom navn, billede, e-mailadresse, bankoplysninger, opslag på sociale medier, oplysninger om lokation, helbredsinformation, IP-adresse m.m.

Support-IT Network er certificeret ISAE3402 databehandler

Selvom I har indgået en databehandleraftale, er der ingen garanti for, at databehandleren passer på jeres persondata. Derfor anbefaler GDPR, at man benytter certificerede databehandlere. En certificering kan være en ISAE3402 revisorerklæring, som er den mest udbredte i Danmark og den Support-IT Network har.

En ISAE3402 revisorerklæring handler om databehandlerens it-sikkerhed. Den kræver en årlig it-revision. Under revisionen gennemgås politikker, procedurer og kontroller minutiøst for at se, om de bliver overholdt. Det er et stort arbejde at få en ISAE3402 revisorerklæring, men det betyder, at når databehandleren siger at de passer på jeres persondata, så gør de det rent faktisk. Derfor kan vi hjælpe med opbevaring og sikring af data, hvilket bl.a. kan gøres som lokale løsninger med data liggende i skyen eller via en fjernskrivebordsløsning.

Benytter man en lokal løsning, dvs. hvor programmer afvikles på den lokale computer, er det særlig vigtigt at overveje, hvordan man sikrer data. Her kan Support-IT Network hjælpe med opsætning af opdateringsrutiner, kryptering, antivirus software, opbevaring af data, backup samt efterfølgende support af løsningen.

Benytter man fjernskrivebord vil alle ens data ligge trygt og godt på denne løsning. Dvs. Support-IT Network tager sig af vedligeholdelse, opdateringsrutiner, sikkerhed og backup, og man skal ikke bekymre sig om datatab/databrud i forbindelse med tyveri af ens computer.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan du sikrer dig i forhold til GDPR?

Udfyld formularen, hvis du ønsker at vide mere om hvad vi kan gøre for netop din organisation

Bliv ringet op og få et tilbud